Vidste du .. ?
Opret lokal protest
Råd og materiale
Kontakt og links
Fristen er udløbet
Jeg protesterer mod at Rudersdal Kommune overvejer at tillade en 30 m høj sendemast til mobiltelefoni på Trudeslund 34 i Birkerød midt i et lavt tæt bebygget boligkvarter med mange familier med børn. Jeg ønsker at bevare skønheden ved vores grønne boligkvarterer i Birkerød. Høje mobilmaster vil ødelægge denne skønhed. Høje mobilmaster hører ikke til i vores rare boligkvarterer, hvor de vil påvirke mange menneskers trivsel! Hvis Rudersdal beslutter at acceptere denne første mast i et grønt, tæt bebygget område med stor herlighedsværdi kan ingen i Birkerød føle sig sikre om at den næste mast ikke opstilles i netop deres boligkvarter. Mobilmasten udsender stråler, der iflg. sundhedsstyrelsen ikke overskrider de tilladte grænseværdier, men de langsigtede effekter af en lav men konstant stråling kender forskerne ikke. Forskere i Australien, England og USA begynder i stigende grad at finde sammenhæng mellem stråling og hjernesvulster. I en skole i England fik 25% af lærerne kræft efter at være udsat for stråling fra en mobilmast (se Times Online April 22. 2007). Masten blev efterfølgende fjernet af myndighederne. Når forskerne endnu ikke er enige om effekten af denne type stråling, er det at opstille master midt i vores boligområder et levende eksperiment, hvor beboerne omkring masterne bliver langtids-prøvekaniner. Det er helt uacceptabelt! Ejendomsmæglere med kendskab til området ved, at folk søger til Birkerøds boligkvarterer fordi de er grønne og kønne og vurderer, at villaer og rækkehuse vil falde minimum 10% i salgsværdi, hvis der placeres en mast i nærheden. Det er uanstændigt at enkeltfamilier i Birkerød tvinges af kommunen til at betale høje regninger for at teleselskaberne kan tjene penge.